Korea Klubben er en non-profit forening, hvis formål er:
- At skabe kontakt mellem koreanske adopterede i Danmark
- At udbrede viden om Korea og kultur/sprog mv
Korea Klubben drives udelukkende af frivillige kræfter, hvorfor det er muligt at kontakte os pr. mail:
info@koreaklubben.dkForeningen har medlemmer i hele Danmark, og blev stiftet i 1990. Vi er en af de ældste og største foreninger af sin slags med omkring 500 medlemmer og støttemedlemmer.
Korea Klubben er medstifter af det internationale netværk
IKAA – International Korean Adoptee Associations.
IKAA består af en række foreninger for koreanske adopterede fra hele verdenen, Europa, USA og Australien
Korea Klubben tilbyder en bred vifte af medlemsaktiviteter samt en række mere eksterne aktiviteter:
- Koreansk kultur (fejring af koreanske højtider, sprog, mad, film, kunst)
- Sociale events (medlemsmiddage, julefrokost, efterårslejr)
- Familie arrangementer (julemarked, picnic og ekskursioner, eks. til Zoologisk Have.)
- Workshops og temamiddage (søgning/møde med biologisk famile, adoptionsrelaterede emner)
- Foredrag
- Seminarer og konferencer
- Rejseforberedelseskurser
- Kulturrejser til Korea (adopterede og adoptivfamilier)
- Internationale events og konferencer